Sådan kan du gøre din iPad brugbar under din træning
Det virker måske en anelse besværligt at skulle integrere en iPad i en træningssituation, men det er faktisk slet ikke så kompliceret igen. En iPad har utroligt mange funktioner, som er brugbare under en træning. Du bruger måske i forvejen blot din telefon, men hvis du læser med her, vil du måske blive inspireret til at benytte dig af din iPad i stedet, når du træner.
Forskellige forberedelser
Her kommer det vigtigste råd: Beskyt din iPad under træningen! Det kan simpelthen ikke siges nok. Hvis du vil bruge din iPad til træning, bliver du nødt til at lave en par forberedelser forinden, så du ikke ender med en smadret skærm og en ødelagt træning. Du bør som minimum investere i et panserglas i god kvalitet samt et cover, der kan holde til lidt af hvert. Så der er ingen tid at spilde: Køb nu!
Apps til træning
Der findes utroligt mange apps både på App store og på Google Play, som egner sig vældigt godt til alle mulige former for træning. Hvis du ikke har lyst til at have et fitnessmedlemskab af den ene eller anden årsag, kan en træningsapp muligvis give dig inspiration til at få dyrket lidt motion alligevel. Det kan også sagtens være, at en enkelt hjemmetræning i ny og næ er et friskt pust for dig, som allerede jævnligt er nede i det lokale fitnesscenter. Uanset hvor meget du træner i forvejen, kan en hjemmetræning med en app være gavnlig. Du kan selv vælge, om du er villig til at købe forskellige remedier til din træning. Det kan eksempelvis være et par håndvægte, en måtte, en kettlebell, elastikker og så videre og så videre. En måtte plejer for det meste at falde i god jord hos de fleste. Den store skærm på en iPad gør det meget nemmere at følge med i træningsappen.
Se film og serier i fitness
Når du dyrker cardio i fitness på forskellige maskiner, kan det for mange være godt at se film og serier imens. Du glemmer helt tiden, hvis du koncentrerer dig om noget andet end selve din træning. Her er en iPad rigtig god, fordi skærmen er tilstrækkelig stor til at man rent faktisk kan koncentrere sig om, hvad man ser. Men pas på – lige pludselig har du løbet 3 kilomenter mere end planen. Det er der dog vist aldrig nogen, der har klaget over.